Klostermosen søger vikarer [Denmark]


 

Hvem er vi i Klostermosen?

Der er 40 borgere fordelt i 4 huse. De fleste af borgerne har et markant behov for støtte til personlig pleje som følge af svære funktionsnedsættelser (såsom Downs syndrom, spasticitet, epilepsi, demens m.m.). Enkelte anvender rollator og kørestol.

Borgerne har et stort behov for støtte, struktur, vejledning, motivation m.v. i forhold til såvel fysiske og psykiske problematikker. Borgerne skal have hjælp til det meste såsom personlig hygiejne, oprydning/rengøring, struktur, aktiviteter både i og uden for Klostermosen, indkøb osv., hele døgnet rundt. Der er også behov for støtte til kommunikation/kontakt i forhold til pårørende, venner, arbejdsplads, læger, sagsbehandlere m.v.

Flere af borgerne har sprogvanskeligheder og har brug for tydelighed bl.a. igennem piktogrammer og Tegn Til Tale. Struktur er også meget vigtig for borgerne, da der kan forekomme udadreagerende adfærd. Dette betyder at personalet skal være tydelige i deres adfærd, samt er klare og tydelige når de støtter borgerne i dagens aktiviteter.

Borgerne holder meget af fælleshygge, gode gamle danske film, god hjemmelavet mad (når det en gang imellem er muligt), gåture, musik, fællesarrangementer såsom Klostermosemarch, lokale musikkoncerter, pølsevogn m.m. i Klostermosen.

En del af borgerne går i Klub Vi, som er en lokal frivillig forening. Derigennem er der forskellige ture og ferieophold som der deltages i. Flere af borgerne anvender bl.a. deres ledsagere til dette.

En stor del af borgerne går på dagbeskæftigelse.

Din profil
  • Vi ønsker bl.a., at du:
  • gerne har erfaring med pædagogisk arbejde ift. mennesker med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse, men det er bestemt ikke et krav
  • er afklaret med at skulle varetage en betydelig mængde arbejdsopgaver forbundet med personlig pleje
  • bidrager til et positivt arbejdsmiljø med humor og optimistisk tilgang, samt ser diverse udfordringer som en naturlig del af hverdagen
  • kan arbejde i et tempo, som nogle gange er højt og presset
  • kan tage del i de praktiske opgaver, som ligger i dagligdagen. Eks. Rengøring af lejligheder, køleskabe, vasketøj osv.
  • kan arbejde fokuseret på de opgaver, som bliver fordelt til dig, som er en del af det samarbejde som er i husene.
  • gerne har kørekort - vi kører efter behov i Klostermosens køretøjer til borgerrelaterede opgaver
  • kan anvende vores IT-redskaber, og kan formulere dig både verbalt og skriftligt i hverdagen. Vi anvender KMD Nexus som journalsystem mange gange dagligt.
  • Har dit hjerte det rette sted og kan holde fokus på at arbejde med respekt for det enkelte individ
Derfor skal du vælge os

Du skal vælge os fordi vi er en fantastisk gruppe af borgere og personale, men også fordi:

  • du får en introduktion til arbejdet med borgerne og de ting, som der forventes, at du kan udføre som vikar.
  • du får kollegaer, der er imødekommende og gode til at erfarings- og vidensdele
  • du vil have en arbejdsplads med fokus på Kerneopgaven og Fælles Sprog og Fundament, som kort sagt handler om at den enkelte borger er i fokus og får den bedst mulige livskvalitet ud fra selv- og medbestemmelse, indflydelse på eget liv og opnåelse af drømme/ønsker/mål.
  • Du vil skulle arbejde selvstændigt, i teams og med kollegaer fra hele Klostermosen, samt med andre faggrupper både i og uden for Klostermosen
  • Du kan altid gøre en forskel!
Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Arbejdstiderne i Klostermosen er skiftende, dag-aften, mulighed for nat, weekender og helligdage.

Der er mulighed for timelønnet ansættelse, månedslønnet ansættelse eller tidsbegrænset ansættelse.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Rasmussen på tlf. 21205085 eller AMR Hanne Holm på 23396076 - dette gerne på hverdage og i dagtimerne.

Ansøgning

Ansøgningen samt bilag skal sendes via nedenstående link.

Samtalerne forventes afholdt løbende.


 

.

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال